Det er uforståeligt for socialminister Benedikte Kiær (K), at flere kommuner har overset grov vold og vanrøgt mod børn anbragt i en familiepleje ved Vordingbord.
»Jeg fatter ikke, hvordan det kan ske. Det er børn, som med anbringelsen forhåbentlig skulle få et bedre liv, end det de blev fjernet fra. Jeg kan ikke forstå, at man ikke har spottet signalerne«, siger Benedikte Kiær.




























