Det var en 40-årig mand fra Letland, som i går formentlig var årsag til, at han selv og en familie på fire fra Esbjerg omkom i en voldsom bilulykke ved Holsted.
Vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi Henrik Sønderskov oplyser, at den 40-årige mand er identificeret af sin bror, der bor i Danmark. Han havde haft besøg af broren, der efter at have sagt farvel forulykkede.



























