Politiet skal nu sammen med vejmyndighederne gennemgå vejnettet for at vurdere, hvor hastighedsgrænserne kan sættes ned af hensyn til skolebørnene.
Det kræver justitsminister Lars Barfoed (K) i et brev til landets politidirektører, efter at det er kommet frem, at politiet ofte siger nej til kommuners ønske om at få sat hastigheden ned ved skoler, institutioner og idrætsfaciliteter.




























