Hvis Helle Thorning-Schmidt (S), Villy Søvndal (SF) og Margrethe Vestager (R) kommer til magten efter næste folketingsvalg, skal danskerne ud i en folkeafstemning om afskaffelse af rets- og forsvarsforbeholdene. Det skriver Berlingske Tidende.
Forbeholdene er skadelige, mener de tre partier, som i november forgæves foreslog statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) at tage en afstemning om de to forbehold i løbet af foråret.



























