Et hollandsk par slap med skrækken, da dets bil blev ramt af et tog i en ubevogtet jernbaneoverskæring på Galgevang i Brøns i Sønderjylland.
»Parret holdt stille ved jernbanen for at sikre sig, at der ikke kom noget tog. Men netop, som bilen kørte frem, kom toget«, fortæller vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi, der mener, at de omkringliggende majsmarker kan have spærret parret udsyn.



























