Et firepersoners Cessna-fly landede i eftermiddag på en mark ved Kølkær, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til aoh.dk.
Piloten, der var alene i flyet, kunne pludselig lugte røg i kabinen. Han slog alarm og satte derefter flyet ned på marken, og flyvevåbnet sendte straks en redningshelikopter af sted fra Skrydstrup.




























