Det er nemt og billigt at skaffe lattergas at sniffe sig høj på. Og derfor vælger flere unge at eksperimentere med gassen. »Jeg vil gerne høre noget om folks trip på lattergas. Da det er billigt og lovligt, har mig og nogle kammerater tænkt os at forsøge trippet«, skriver en ung mand i et chatrum på nettet. For 70 kroner kan de unge erhverve sig 10 metalbeholdere med gas hos de fleste isenkræmmere. Lattergassen er egentlig beregnet til at lave flødeskum i flødeskumssifoner, men nu ser flere unge gassen som vejen til en sjov og uskadelig rus.
For mange af de unge tror, det er ufarligt at sniffe en gang imellem. Ifølge den europæiske narkotikaundersøgelse Espad lider tre fjerdedele af de danske 15-årige under den misforståelse. 100 procent ren lattergas Lattergas fremstår for de unge som et af de mest uskyldige rusmidler. For gassen bliver brugt hos tandlægen, lyder argumentet, og der bliver patienterne ikke syge af det. Men det er en livsfarlig misforståelse, lyder det fra Anne Marie Sindal, der er specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen. For den lattergas, der bruges til bedøvelse på fødeklinikker og hos tandlæger, er blandet op med mindst 20 procent ilt. Det sker for at sikre patienterne mod kvælning. De gaspatroner, man kan købe hos isenkræmmeren, derimod, indeholder 100 procent ren lattergas, og det gør det livsfarligt at indtage dem. »Det er en rigtig farlig form for misbrug. Og forældrene og pædagogerne omkring de her unge skal på banen og gribe ind. Det her er ikke uskyldige eksperimenter«, slår Anne Marie Sindal fast. Ingen tal for omfanget Der findes ikke nøjagtige tal for, hvor udbredt misbruget af lattergas er, men læge og misbrugskonsulent Henrik Rindom kender problemet fra sin hverdag i Stofrådgivningen. »Vi møder unge, som kender til det, og gør det med gassen«, fortæller han. Og en europæisk undersøgelse fra 2003 tegner da også et billede af, at næsten hver 10. dreng på 15 år har prøvet at sniffe. I Sundhedsstyrelsen har man længe kendt til muligheden for at misbruge lattergas. Men selv om gaspatronerne står frit tilgængelige på hylderne i almindelige isenkræmmerforretninger som Imerco og Kop og Kande, kan Sundhedsstyrelsen ikke gribe ind.
