Slædepatruljen Sirius, der har hovedkvarter i Daneborg på den grønlandske østkyst, har rundet de 60 år.
Fire af patruljens folk var dog ikke hjemme på den fjerntliggende station, da de 60 år blev markeret. De var travlt optaget af at lægge depoter ud til den kommende sæsons patruljekørsel – og det skete i samarbejde med mandskabet på den danske flådes inspektionsfartøj ’Ejnar Mikkelsen’, der er på togt i Øst- og Nordøstgrønland.



























