Nu kigger de norske eftersøgninghold på holme og skær ud for Mandal i Sydnorge.
Hidtil er en væsentlig del af eftersøgningen sket i farvandet ud for kysten, men Hovedredningscentralen for Sydnorge har netop dirigeret de mange både og helikoptere, der deltager i aktionen, tættere på kysten.
»Hvis de har været i vandet i næsten 24 timer er chancen for, at de fortsat er i live lille«, lyder forklaringen.
Derfor koncentrerer redningsmandskabet sig nu om at se på alle holme og skær i området i forsøgene på at finde de fire danskere, der savnes efter et jolleforlis i går, hvor seks danskere kæntrede i høj sø i en lille båd.
LÆS ARTIKEL
Over 100 deltager i redningsaktion efter danskerforlisDet er ekstremt vanskeligt at svømme under den slags forhold
Årsagen er, at chancen for at finde de fire savnede danskere i live er størst, hvis det er lykkedes mændene at nå op på klippestykker eller øer ud for kysten.
Mændene endte i vandet i går kort efter middag, da deres jolle med seks om bord kæntrede efter at være ramt af en hård sø. To af dem formåede at klatre op på et skær. Den ene kunne ved at svømme fra skærgårdsø til skærgårdsø komme ind til fastlandet og slå alarm.
Udmattet dansker søgte hjælp hos 72-årig efter forlisDén præstation har vakt opmærksomhed hos de norske myndigheder, der betegner det som en umenneskelig kraftpræstation, at den 24-årige kunne komme ind i land.
Manden har tidligere arbejdet som kystlivredder og trodsede de dårlige vejrforhold og den urolige sø for at hente hjælp til sine kammerater.
LÆS
Vidne om danskerforlis: »De må være skruptossede«En talsmand for det norske søredningsselskab er imponeret over hans svømmetur.
»Det er ekstremt vanskeligt at svømme under den slags forhold. Du får vand over dig hele tiden og du bliver koldere og koldere«, siger Ernst Larsen fra Redningsselskapet til avisen Fædrelandsvennen.
Artiklen fortsætter under grafikken.
Han finder antallet af udlændinge, der kommer i knibe i norske varvande, foruroligende. De norske vejrforhold ændrer sig meget hurtigt, en omstændighed, der efter hans vurdering overrasker mange besøgende i landet.
De seks danskere havde ifølge redningscentralen ikke redningsveste med sig. Ulykken har givet ny opbakning bag kravet om, at det skal være obligatorisk at medbringe veste, når man står til søs i norske farvande.
fortsæt med at læse




























