12 forsvarsadvokater er stærkt utilfredse med en politirapport om 40-50 anholdelser i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset.
Politirapporten er skrevet af en vicepolitikommissær og indgik i retssagen om den såkaldte knibtangsmanøvre, hvor 26 demonstranter i dag blev frikendt for vold mod politiet. I rapporten står der, at 40-50 af de anholdte unge kastede med sten mod politiet. Men det passer ikke, hævder advokaterne.




























