Politiet efterlyser en bilist, der er flygtet, efter at have kørt en cyklist ned på Arnold Nielsens Boulevard i Hvidovre. Det skete klokken 22.45 søndag aften.
»Cyklisten pådrager sig, hvad vi først tror er hudafskrabninger, men en skanning viser, at han har brækket den nederste del af ryggen tre steder«, fortæller vagthavende ved Københavns Vestegns Politi.




























