Anni Katrine Brinch, alias Anni Fønsby, har ikke fået accept fra SKAT til at gå i gang med en særlig entréordning, der skulle lovliggøre hendes bordeller.
Ved sagen mod Fønsby i byretten i Odense sagde en repræsentant for SKAT i København, Jakob Nielsen, at skattevæsenet på ingen måde havde sagt god for, at Anni Fønsbys bordeller ville blive lovlige, hvis blot hun tog entré fra kunderne ved indgangen - i stedet for at lade kunderne betale for ydelserne indendøre.



























