For at sikre de retspsykiatriske afdelinger imod det store antal af patientflugter er det ikke nok at bygge højere hegn. En hverdag uden indhold er nemlig en stor del af årsagen til, at patienterne stikker af, skriver Jyllands-Posten
»Lediggang er roden til hovedparten af problemerne i retspsykiatrien«, siger Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner, på baggrund af en gennemgang af de retspsykiatriske afdelinger i alle fem regioner, som Danske Regioner har sat i værk.




























