Tysk storbank investerer i tidlig død

Kirkegård ved Louisiana i Humlebæk.
Kirkegård ved Louisiana i Humlebæk.
Lyt til artiklen

'Lev stærkt – dø ung’ kunne være bankens opfordring til alle os andre. For Deutsche Bank har startet flere investeringsfonde, der tjener penge, hvis folk med livsforsikringer dør tidligt. Investorerne og banken har opkøbt livsforsikringer fra mennesker i Tyskland og USA og overtager betalingen af præmierne mod at få udbetalt præmien, hvis den oprindelige ejer dør, inden livsforsikringen udløber – typisk når den, der tegnede forsikringen, er omkring 65 år.

Fem milliarder kr. i fondene
Tidlig død giver altså bonus til investorerne, mens en sen død betyder, at investeringen er tabt. Indtil videre er der anbragt mere end fem milliarder kroner i de tyske fonde.

I Danmark tillader loven også handel med livsforsikringer, men herhjemme har ingen finansvirksomheder grebet muligheden.

Men spil på tidlig død kan hurtigt blive hverdag herhjemme, når Deutsche Bank om kort tid træder ind på det danske bankmarked. Den tyske storbank afviser nemlig ikke, at interesserede danskere kan få mulighed for at putte deres penge fondene. Banken har ingen betænkelighed ved konceptet:

»Vi informerer klienterne grundigt om chancer og risici knyttet til investeringen«, siger bankens talsmand Michael Lermer i en kort kommentar til de såkaldte ’db kompass Life Fonde’.

»Alment uacceptabelt«
Medlem af Etisk Råd Niels Jørgen Cappelørn siger, at investeringsfondene byder ham stærkt imod, fordi Deutsche Bank gør liv og død til forretning.

Han opfordrer politikerne til at sætter en stopper for den type spekulation.

»Hvis bankerne ikke selv er i stand til at se, at det ligger uden for det alment acceptable, når man kan få gevinst på andres død, må der en etisk diskussion til og i sidste ende lovgivning«, siger Niels Jørgen Cappelørn, der også er professor i teologi på Københavns Universitet.

Professor i etik på Roskilde Universitet Jesper Ryberg mener, det er uhensigtsmæssigt, hvis i forvejen stærke grupper i samfundet – som bankerne – på den måde får interesse i at blokere forbedringer af den generelle sundhed i befolkningen.

»En ting er, om man bryder sig om det investeringsmæssige. Noget andet og mere bekymrende er, hvis store banker har fordel af at bremse sundhedsreformer og af andet, der er i strid med befolkningens interesser, for at beskytte deres egen investeringer«, siger Jesper Ryberg.

Venstre: Spøjst

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her