To unge mænd begik i formiddag røveri mod en guldsmed i Odder.
Glæden over udbyttet var dog kort, da begge de formodede røvere blev pågrebet otte timer senere på en adresse i Odder. De skal nu fremstilles i et grundlovsforhør tirsdag formiddag, oplyser vagtchef Peter Hunniche fra Østjyllands Politi.




























