Politiet arbejder på højtryk på at fastslå identiteten på den mand, der er mistænkt for at stå bag en eksplosion på Hotel Jørgensen tidligere i dag.
Ifølge politiet har den formodede bombemand tilsynelandende betjent sig af to forskellige identiteter.
Politiet er i kontakt med myndighederne i mandens hjemland. Det faktum, at manden har anvendt to identiteter komplicerer efterforskningen af, hvem manden egentlig er.
LÆS ARTIKEL
Politi omringer formodet bombemand i parkKlokken 13.29 i eftermiddag modtog politiet en melding om en mindre eksplosion på hotellet i Rømersgade i det centrale København.
Kort efter blev den formodede bombemand set flygte ud af hotellet med skader i ansigtet og på armene. Politiet fangede senere manden i Ørstedsparken.
Her lykkedes det eksperter fra forsvaret at skære en sort taske fri fra mandens mave ved hjælp af en fjernstyret saks.
Rullemarie skød efterfølgende mod tasken. Skuddet forårsagede ikke nogen form for eksplosion oplyser politiet.
LÆS ARTIKEL
Politiet skyder mod bombemands taskeEfter at have ligget flere timer på jorden i Ørstedsparken blev den mistænkte her til aften kørt til Rigshospitalets traumecenter i en ambulance.
Der er intet nyt om mandens tilstand, oplyser politiet.
fortsæt med at læse




























