Den formodede bombemand L.D. har været glimrende til at forklæde sig.
Det fremgår af nye oplysninger fra Københavns Politi, som er kommet i besiddelse af nye billeder af manden.
Denne gang fra et overvågningskamera i en forretning på Nørrebrogade i København, hvor L.D. ifølge politiet viser »en ny stil«, hvilket demonstrerer hans evne til med enkle midler at forklæde sig.
Belgisk politi retter blikket mod bombemandens hjembyMen måske mere interessant er det, at L.D. i specialforretningen, der blandt andet forhandler spil, købte en pose med små stålkugler.
Gør eksplosionen mere dødelig
Kuglerne har en diameter på 4,4 mm, og ifølge de sprængstofeksperter politiken.dk har talt med, vil man kunne bruge den slags kugler til at gøre væsentlig større skade ved en eventuel eksplosion.
Den forøgede effekt af sprængningen vil kunne være dræbende på kort afstand, fremgår det.
Formodet bombemand optræder i dokumentarfilmKøbenhavns Politis efterforskningen fortsætter i København, og i den forbindelse vil der ske forhøringer flere forskellige steder i København, hvor den anholdte muligvis har haft sin færden og/eller kunne tænkes at have haft et ærinde.
Politiet holder i dag klokken 15 et pressemøde, hvor politiinspektør Svend Foldager vil gøre yderligere rede for de nye oplysninger i sagen.




























