En af de 30 syriske kurdere, der har sultestrejket på Christiansborg Slotsplads siden i tirsdag, måtte i aftes indlægges på Rigshospitalets Traumecenter.
Organisationen Asylret, der følger kurdernes sag, oplyser, at manden begyndte at kaste blod op. Aktivister overtalte manden til at få drop, selv om han i første omgang sagde nej til hjælpen.



























