27-årig anholdt for Olsen Bande-kup

Røvere. Her ses den ene af de to røvere inde i den Danske Bank på Nørre Voldgade, hvor de overnattede og røvede 130 bankbokse.
Røvere. Her ses den ene af de to røvere inde i den Danske Bank på Nørre Voldgade, hvor de overnattede og røvede 130 bankbokse.
Lyt til artiklen

En 27-årig mand er blevet anholdt i Zürich i Schweiz for det opsigtsvækkende kup mod Danske Bank på Nørre Voldgade i København i maj, hvor tyvene overnattede en hel weekend i banken og brød 130 bankbokse op, skriver ekstrabladet.dk. Den 27-årige blev anholdt, da han i sidste uge ankom til lufthavnen i Zürich.

LÆS ARTIKELPolitiet frigiver fotos af frække bokstyve Politiet i København har siden august haft en europæisk arrestordre på den 27-årige, som Københavns Byret har varetægtsfængslet ’in absentia’. Politiet har fundet den 27-åriges dna-spor i bankens boksrum, erfarer ekstrabladet,dk. Politikommissær Henning Schou Kofoed bekræfter, at en 27-årig er anholdt i Zürich og at politiet på onsdag sender to betjente af sted for at hente ham. Han fremstilles på torsdag i dommervagten. Det præcise udbytte ved det spektakulære kup bliver næppe nogensinde kendt, men politiet skønner på baggrund af anmeldelser fra bankens kunder, at det ligger mellem tre og fire millioner kr, skriver ekstrabladet.dk.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her