Først en time i klassen. Så ud til forelæsninger eller til gruppearbejde, hvor elever fra 6. til 9. klasse blandes på tværs af årgange og følger deres helt egne individuelle skoleskemaer. Sådan ser hverdagen ud i fremtidens skole, hvis det står til Kommunernes Landsforening, KL.
Elever skal sætte egne ambitioner
Udspillet ’Nysyn på folkeskolen’ vil være den største ændring af folkeskolens organisering siden niveaudelingen bortfaldt ved folkeskoleloven fra 1993.
»Vi vil sætte fokus på den enkelte elev. Eleven kan sætte sin egen ambition om, hvor god han kan blive. Lærernes opgave bliver at være med til at sætte de mål og coache eleverne til at nå målene, så alle elever udnytter deres evner bedst muligt«, siger kommunernes formand, Jan Trøjborg (S).
DOKUMENTATIONKL's forslag om ny folkeskolestruktur (Eksternt link) Udspillet indebærer, at hver elev skal have et mål, der giver udfordringer til de dygtigste og støtte til de svageste elever.



























