Mens den danske stat giver økonomisk støtte til træbeplantning, vil den ikke betale for at undersøge, om der gemmer sig fortidsminder nede under de kommende danske skove. De manglende bevillinger betyder, at arkæologiske fund går tabt, når entreprenørerne sætter ploven i jorden. Nu står museumsdirektører og arkæologer i kø for at få museumsloven strammet op. De kræver, at staten skal betale regningen, så vi kan bevare det fælles, nationale arvegods. »Det er katastrofalt« Den danske stat yder i samarbejde med EU økonomisk tilskud til rejsning af skov. Dette skyldes, ifølge overinspektør på Moesgaard Museum, Niels Andersen, at man vil afhjælpe CO2-problematikken og beskytte grundvandet. »Problemet er, at man giver statstilskud til en skovrejsning, hvor man samtidig er med til at ødelægge den arkæologiske kultur. Det er helt katastrofalt«, lyder det fra overinspektøren. Ingen penge på kontoen Han forklarer, at dybdepløjningen, hvis formål er at give træerne optimale vækstbetingelser de første leveår, gennemborer et utal af arkæologiske fund: »Jeg har set mange spændende arkæologiske lokaliteter, der var pløjet totalt itu, fordi der ikke har været midler til, at man kunne betale for en regulær, arkæologisk undersøgelse«. På den ene side og af miljøhensyn støtter staten altså skovopførelse. Mens den på den anden side ikke vil ofre de nødvendige økonomiske midler, der skal til, hvis et område skal gennemtjekkes for fund. Når dybdepløjningen kan få lov til at ødelægge danefæ, skyldes det, ifølge en række arkæologer, at museumsloven er utilstrækkelig. Højt profileret sag Museumsloven siger således, at udgiften til udgravning af arkæologiske fund påhviler kulturministeren, hvis årsagen til fundet er »almindelig skov- og landbrugsdrift«. Da statsstøttet skovrejsning tilhører denne kategori, er det statens ansvar at beskytte og udgrave oldtidsfund i forbindelse med de gennemførte dybdepløjninger. »Skovrejsning er blevet en højt profileret sag på dagsordenen«, siger Martin Mikkelsen, chefarkæolog på Viborg Stiftsmuseum: »Men staten har hverken råd eller lyst til at betale for forundersøgelserne af den arkæologiske kulturarv«, siger chefarkæologen. Pligt til at vurdere Mens en privat bygherre, der for eksempel vil opføre et parcelhus, skal betale for en grundig forundersøgelse, ser det anderledes ud, når staten har ansvaret for bevaringen. »Arkæologerne har pligt til at vurdere et område, før der rejses statsstøttet skov på det«, siger museumsinspektør på Svendborg Museum, Malene Refshauge Beck: »Men bevillingerne er så små, at det er umuligt at kortlægge, om der rent faktisk befinder sig gravfund i området«, siger hun. Når en privat, bygherrefinansieret prøvegravning finder sted, gennemsøger arkæologerne omkring 15 procent af arealet for eventuelle gravfund. Ved de statsstøttede skovrejsninger er prøvegravningerne anderledes små.
Det statslige tilskud til arkæologiske prøvegravninger på 8 millioner kroner om året, gør det, ifølge Niels Andersen, umuligt for arkæologerne at afdække det arkæologiske landskab. »Hvis man fra politisk side opprioriterede emnet, ville en stor del af den danske kulturarv blive reddet«, siger han. Politisk initiativ efterlyses Kontorchef i Kulturarvsstyrelsen Henrik Jarl Hansen påpeger, at ny teknologi på sigt kan optimere de arkæologiske forundersøgelser. Men hvis der skal ske noget her og nu, skal der et politisk initiativ til, siger han. Hos Venstres kulturordfører, Troels Christensen, overrasker og bekymrer sagen: »Det er dybt foruroligende«, siger han. ,Vi har jo et fælles ansvar for at bevare vores kulturarv«.
