Osama bin Laden, lederen af terrornetværket al-Qaeda, kritiserer i en ny lydoptagelse arabiske og muslimske lande for deres manglende vilje til at hjælpe ofrene for oversvømmelserne i Pakistan.
Der er tale om den anden lydoptagelse fra bin Laden, der er blevet udsendt på to dage, oplyser Site Intelligence Group, der følger og vurderer meddelelser udsendt af terrorgrupper. Som med tidligere optagelser kan det ikke bekræftes, at optagelsen rent faktisk er af bin Laden.


























