Skal du i byen for at svinge træbenet, må du være beredt på at få taget fingeraftryk, skannet øjne, aflevere cpr-nummer og få krydstjekket din identitet. Op mod 10 diskoteker i København har i løbet af det seneste halve år oprettet såkaldte bølleregistre, så tidligere ballademagere kan afvises ved indgangen.
Men registret er så populært, at det lynhurtigt vil brede sig, vurderer Adam Falbert, talsmand for DRC Nat, der er diskotekernes største brancheorganisation. »Om et års tid vil omkring halvdelen af diskotekerne i Danmark have indført registreringssystemer, hvor man indhenter disse personlige oplysninger«, siger han. Forbrugerrådet: Man bør kunne sige nej Den store popularitet skyldes, at bølleregistrene har nedbragt andelen af optrin på diskotekerne, og at systemet nu er kommet ned i et prisleje på et par hundred tusind kroner om året, hvor de fleste diskoteker kan være med. »Det har løst en del af problemerne. I stedet for at vurdere gæster i døren kan systemet gøre det for os, og dermed undgår vi uretmæssige afvisninger. Det tager også toppen af temperamentet hos dem, der kommer ind«, siger Adam Falbert. Men de omfattende registreringer er dybt problematiske, mener Forbrugerrådet, der vil gøre registreringen frivillig. »Lige pludselig har en masse ansatte adgang til meget personlige oplysninger. De oplysninger kan misbruges, og derfor bør man kunne sige nej uden at blive smidt ud af diskoteket«, siger direktør i Forbrugerrådet Rasmus Kjeldahl. Mere overvågning i vente Uanset om man er for eller imod, går udviklingen kun i én retning, siger ekspert i overvågning Michael Hviid Jacobsen, Aalborg Universitet. »Overvågningen bliver kun en større del af vores hverdag – også i nattelivet. Og fordi overvågningen er blevet mere integreret, accepterer vi også en større indskrænkning af privatlivet. Grænsen skubbes hele tiden«, siger han. På Christiansborg er der delte meninger om den stigende registrering. Socialdemokraterne frygter ligesom Forbrugerrådet, at de følsomme oplysninger kan komme i forkerte hænder: »Vi må have klarhed over, hvor sikre registreringssystemerne er. Datatilsynet har i forvejen så dårlig økonomi, at de ikke kan lave opsøgende arbejde, og derfor skal vi være sikre på, at borgerens retssikkerhed er i orden«, siger partiets retsordfører, Karen Hækkerup. Det har ikke være muligt at få en kommentar fra justitsminister Lars Barfoed (K), men Venstres retsordfører, Kim Andersen, ser ikke noget problem i de populære systemer. »Hvis ikke vi tillod registreringen, ville vi stå med andre problemer som vold og kriminalitet. Jeg ser det som et forsøg på at holde kriminaliteten væk, og det skal diskotekerne have lov til«, siger han. Vil øge overvågningen Diskotekerne har efter alt at dømme ikke tænkt sig at skrue ned for registreringerne.
