Aftenskolekatalogerne, der netop er landet på køkkenbordet, bugner stadig af kursustilbud i alt fra keramik, en gennemgang af historiske værtshuse til debataftener som »Er solidaritet gammeldags?« Men i år er der færre kurser, de fleste bliver udbudt i kortere tid og deltagere nøjes nu med et enkelt kursus, hvor de tidligere ofte tog flere. Markant nedgang Det er den foreløbige status efter, at den nye Folkeoplysningslov trådte i kraft i januar i år og reducerede kommunernes tilskud til lærerudgifter fra to tredjedele til en tredjedel - hvilket fordobler deltagernes betaling. »I mange afdelinger er der en markant nedgang, nogle steder op til 25 procent, mens andre slipper billigere. Vi har endnu ikke et samlet overblik, fordi tilmeldingerne knapt er landet endnu«, siger Leif Max Hansen, afdelingsleder for Arbejdernes Oplysningsforbund (AOF). Men både AOF og Liberalt Oplysnings Forbund vurderer, at det ikke er gået så galt som frygtet. Mange små aftenskoler har slået sig sammen for at få kursister nok, og færre timer per kursus betyder, at man de fleste steder har holdt kursusprisen under 1.000 kroner. Men aftenskolerne oplever alligevel, at folk vælger de billigere VUC-kursus, hvis fagene er de samme. Problemer i yderkanterne »Hvis konkurrencen er fair, kan vi klare os«, siger sekretariatsleder i Liberalt Oplysnings Forbund, Per Paludan Hansen: »Men der er problemer i de tyndt befolkede områder og for dem, som ikke har så mange penge f.eks. pensionister og handikappede, der før fyldte tiden fornuftigt ud ved f.eks. at gå på tre kursus. De har kun råd til et nu«. Om der stadig er 1.458.623 danskere - ligesom i 1999 - som lægger vejen forbi den lokale aftenskole til et kursus eller foredrag vides ikke. Undervisningsministeriet holdt i 1999 op med at føre statistik på området. Derfor kender man heller ikke udviklingen i antal aftenskoler og kursus. I 1992 var der 2.561 aftenskoler.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Kronik af Michelle Skov Karantonis




























