Producenter af høreapparater har i mere end et år udpeget og lønnet personalet på en offentlig høreklinik i Esbjerg. Firmaerne leverer samtidig høreapparater til klinikken. Siden de private firmaer trådte til, har 45 procent flere personer fået høreapparat. Det oplyser DR Radio Syd. Klinik har før været udsat for kritik Siden sidste sommer, hvor den eneste audiologiske overlæge forlod afdelingen, har Høreklinikken på Esbjerg Centralsygehus haft en aftale med firmaerne. Den går ud på, at firmaerne aflønner personalet på Høreklinikken, som undersøger og indstiller patienter til høreapparater. Firmaerne - Oticon, Phonak og Videx - leverer samtidig høreapparater til klinikken. Høreklinikken har tidligere været i mediernes søgelys i forbindelse med, at personalet har deltaget i store luksusmiddage arrangeret af firmaet Oticon. Dybt uetisk Siden sidste år er er der sket en voldsom stigning i antallet af patienter med høreapperat. Sidste år fik 1784 høreapperat. I år er der 2600. Det svarer til en stigning på 45 procent. Ifølge DR Radio Syd er lejeaftalen en akkordaftale. Jo flere patienter, jo flere penge i kassen til de private firmaer. Formanden for Socialdemokraternes gruppe i Ribe Amtsråd, Karsten Uno Petersen, kalder aftalen for "dybt uetisk". »Vi kan se, at der netop er en budgetoverskridelse i år på fem millioner kroner«, siger han til DR Radio Syd. Karsten Uno Petersen vil rejse sagen i Ribe Amts sundhedsudvalg. Troværdigheden skal sikres Amtsborgmester i Ribe Amt, Laurits Tørnæs (V), er overrasket og kræver en redegørelse over forholdene. Ifølge Ritzau vil han bede sygehuseledelsen om en redegørelse om forholdene på Høreklinikken. Han kræver, at troværdigheden og uafhængigheden bliver sikret. »Det er helt afgørende, at patienterne kan stole på den undersøgelse og den behandling de får på sygehuset. Der må under ingen omstændigheder kunne opstå tvivl om personalets uvildighed«, fastslår Laurits Tørnæs til Ritzau. Politiken har forgæves prøvet at få en kommentar fra Høreklinikken eller ledelsen på Centralsygehuset i Esbjerg.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























