En del danske åer og søer vil ikke få så rent vand, som EU’s naturregler ellers lægger op til. Regeringen har i al ubemærkethed sænket ambitionsniveauet for en række vådområder i de vandplaner, der blev sendt i høring i mandags. »Op mod tre procent af de danske vandløb og søer har en sådan karakter, at det vil være uforholdsmæssigt dyrt eller på anden måde uhensigtsmæssigt at sikre den »gode økologiske tilstand«, som EU-reglerne som udgangspunkt kræver«, forklarer Jørgen Bjelskou, kontorchef i Miljøministeriets By- og Landskabsstyrelse. »Det er dog i fuld overensstemmelse med reglerne«, mener Bjelskou.
LÆS OGSÅ EU advarer Danmark om vandsmøl
Det er typisk udrettede byvandløb med betonsider, der er plaget af kloakoverløb eller forurening med andre miljøfremmede stoffer fra veje og industrikvarterer. Vandløbene ligger oftest i så tæt bebyggelse, at der ikke er plads til at genslynge dem for at forbedre vilkårene for dyre- og plantelivet. 800 vandløb Det kan også være små opsamlingsgrøfter for vand – og kvælstof og fosfor – fra markerne ude på landet. I alt er knap 800 af de i alt 28.000 km vandløb undtaget. De får i stedet lov til at leve op til EU’s alternative krav om »godt økologisk potentiale« – så forureningen blot skal reduceres i stedet for at skæres helt ned til et niveau, der næsten svarer til at være uberørt af menneskelig aktivitet. Opstemmede vådområder For søernes vedkommende er der typisk tale om opstemmede vådområder, der er dannet med andre formål end rekreative, for eksempel til vandkraft som Tange Sø ved Gudenåen. Eller om dele af søer, der er forurenede af erhvervsaktiviteter som for eksempel færgedrift. De kan også nøjes med »godt økologisk potentiale«. Omkring halvdelen af de undtagede vandløb ligger i byer, mens resten – og de fleste undtagede søer – ligger på landet. Antallet af undtagelser for åer og søer er blevet udvidet, efter at kommunerne har haft vandplanerne i såkaldt teknisk forhøring. Her gjorde især bykommuner opmærksom på, at det ville koste mange milliarder at forsøge at nå idealet. Ritt og Auken lavede reglerne Debatten om Danmarks problemer med at leve op til kravet om ’god økologisk tilstand’ har kørt i fagkredse, siden EU-kommissionen udformede Vandrammedirektivet i 1990’erne – med miljøkommissær Ritt Bjerregaard (S) i spidsen og en mindst lige så ambitiøs dansk miljøminister Svend Auken (S) på sidelinjen. Nogle kommunale miljøfolk og dele af landbrugstoppen mener ligefrem, at man glemte byområder og intensivt landbrug – der jo udgør en stor del af Danmark – da biologerne fastsatte det meget ambitiøse krav. EU tillod reducerede mål EU indskrev dog en undtagelse, der tillod reducerede mål, hvis »opfyldelse af god tilstand er umuligt eller forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger«. Det er den undtagelse, VK-regeringen og Miljøministeriet har benyttet sig af. Ikke i det omfang, som landbruget havde ønsket sig – erhvervet havde gerne set mange flere åer og søer fritaget for det skrappe krav. Men dog i så mange tilfælde, at det kan være problematisk i forhold til EU-retten ifølge eksperter. Kræver gode argumenter Om det er i orden, afhænger af en konkret vurdering af hvert enkelt vandløb og hver enkelt sø, understreger professor i miljøret på Københavns Universitet, Peter Pagh. »Økonomiske hensyn indgår her som et af flere lovlige kriterier, men bundet op på bestemte sammenhænge. Det er ikke tilstrækkeligt at anføre, at det er for dyrt«, siger Peter Pagh. »Men lige hvor grænsen går, er der ingen, der ved, for vi har jo ingen afgørelser fra EF-domstolen om dette endnu«, tilføjer professoren. Vandekspert i Danmarks Naturfredningsforening, biolog Henning Mørk Jørgensen mener, at regeringen er gået for langt. »Det kræver særdeles gode begrundelser i hvert individuelt tilfælde at benytte undtagelsen, så det virker ikke som en farbar vej«, siger han. Mindre krav til landbrug
