Det glæder tidligere leder af drabsafdelingen i Københavns Politi, Wolmer Petersen, at det 20 år gamle drab på lærer Lene Burchard Rasmussen på Amager måske snart bliver opklaret.
»Dna er et mægtigt efterforskningsmiddel, og det glæder mig selvfølgelig, hvis politiet nu finder drabsmanden. 1990, da fire kvinder blev dræbt i København, var det grimmeste år i drabsafdelingens historie«, siger drabschefen, der jagtede drabsmændene i flere år frem til sin pension.



























