Ukendte gerningsmænd affyrrede sent mandag aften en panserværnsraket mod et hus i Nørresundby ved Aalborg. Det lykkedes dog ikke at ramme hverken det formodede mål - en mand med rockerrelationer - eller mandens hus.
»Vi får flere anmeldelser ind om et kæmpe brag i området. Det viser sig, at man har affyret en panserværnsraket«, oplyser Bent Højgaard, vagtchef hos Nordjyllands Politi.



























