En beslutning om at lukke en fremmed mand ind i sin opgang endte mandag aften i et groft hjemmerøveri for en 78-årig kvinde i Brønshøj. Det oplyser Københavns Politi.
»Hun er alene hjemme og bliver kontaktet af en ukendt mand, der ringer på dørtelefonen og overtaler hende til at lukke ham ind i opgangen ved at sige, at han skal tale med overboen«, fortæller den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi, Claus Vinther.




























