Kommunerne handler imod bedre vidende, når de sender børn helt ned til to år og tre måneder i børnehave i stedet for vuggestue.
Det mener en samlet opposition, som er klar til at forbyde kommunerne at sende børn under tre år i børnehaven. »Hvis kommunerne ikke selv kan finde ud af det, er vi klar til at foreslå, at det skal være forbudt at sende de helt små børn i børnehave«, siger Pernille Vigsø Bagge, socialordfører for SF.




























