Sygehuse på charmeoffensiv overfor gymnasieelever

Lyt til artiklen

Sygehusene i Nordsjælland slår to fluer med et smæk, når de i gymnasielevernes vinterferie går på charmeoffensiv og giver de unge et godt tilbud: Kom i praktik, lær noget om sygehussektoren - og tjen penge på det. De unge opfordres til at afsætte ferien til en uges praktik, så de på egen krop kan få en så god oplevelse, at de siden vælger at uddanne sig til eksempelvis sygeplejerske. For de unge handler det om at få en oplevelse og endda tjene små 100 kroner i timen. for sygehusene handler det om at få andel i en stadig mindre gruppe af unge. »Der skulle jo gerne være kø ved sygeplejeskolerne, så der bliver nogen til at passe os, når vi bliver gamle«, forklarer sundhedsfaglig konsulent, sygeplejerske Vibeke Rahbek, Hillerød sygehus, til Frederiksborg Amts Avis. Den lønnede praktik for gymnasielever blev prøvet af første gang i efterårsferien sidste år og var med Vibeke Rahbeks ord en stor succes. På den baggrund vil der være tilbud om lønnet praktik i gymnasieelevernes kommende vinterferie i uge 7. De unge vil få tilbud om at komme i praktik på Hillerød, Helsingør eller Frederikssund sygehus.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her