Fang skurken og find byttet. Det er bagmandspolitiets nye strategi, efter at indsatsen i mange år har været koncentreret om at straffe de økonomiske bagmænd. Den ene gang efter den anden er økonomisk kriminelle sluppet af sted med at skjule deres ulovlige formuer, så de kan leve livet på første klasse, så snart de har udstået straffen og forladt fængselscellen. Dømte kunne leve et liv i sus og dus Det har irriteret bagmandspolitiets chef, Jens Madsen, i en sådan grad, at han sidste år etablerede den første danske sporingsgruppe, der har fået til opgave at finde og beslaglægge kriminelle bagmænds bytte og værdier. »Vi kunne se, at nogle af de kriminelle, vi fik dømt, kunne leve et liv i sus og dus, selv om de ikke havde nogen indkomst, når de slap ud af fængslet. Det gav os jo et klart indtryk af, at der var nogle penge, vi ikke havde fundet«, siger Jens Madsen. Statslig pengemaskine Den nye sporingsgruppe gik i aktion i sensommeren 2007, og siden da har den særlige enhed udviklet sig til en pengemaskine. Mere end 30 millioner kroner har gruppens fem og en halv medarbejder hentet hjem til statskassen. Eller godt seks millioner kroner per medarbejder. De mange millioner er enten fundet og opsporet i danske og udenlandske banker eller hentet hjem ved en systematisk jagt på de kriminelle bagmænds aktiver og værdier, såsom dyre biler, kunst, designermøbler og ejendomme. Politiet tager bagmændenes værdier »Vi er sat i verden for at finde udbyttet fra den økonomiske kriminalitet. Men kan vi ikke finde pengene, kan vi i stedet beslaglægge bagmændenes værdier«, siger sporingsgruppens daglige leder, statsadvokatassessor Michael Ejlerskov, der dog understreger, at sagerne fortsat verserer ved domstolene og derfor ikke er endeligt afgjort. De godt 30 millioner, der indtil nu er beslaglagt, fordeler sig på 15 sager. De fleste vedrører økonomisk kriminalitet som bedrageri, mandatsvig og skatteunddragelse, men gruppen bliver i stigende grad tilkaldt af landets politikredse, der har brug for hjælp til at opspore byttet i lokale narko- og rufferisager.
»Det er afgørende for vores succes, at vi er er med i sagerne helt fra starten, hvor de første sigtelser bliver rejst. For det er her, vi kan finde hovedpersonernes eventuelle værdier og beslaglægge bilen, båden eller møblerne, inden de forsvinder«, siger Michael Ejlerskov. Først Mercedesen og så friværdien
Selv friværdien i en ejerbolig kan sporingsgruppen beslaglægge. Det gjorde gruppen i en stor og netop afsluttet sag om momsunddragelse. Her lykkedes det sporingsgruppen at hente en del af det statslige momstab hjem igen.
Først beslaglagde gruppen indholdet på en bankkonto tilhørende en af sagens hovedpersoner. Så måtte samme person slippe sin private Mercedes. Og så var der friværdien i ejendommen:
»Det lykkedes os at få tinglyst et tilgodehavende i friværdien på hovedpersonens ejendom for et beløb på cirka 2,5 millioner. Det vil sige, at vi kan beslaglægge nogle af pengene, den dag ejendommen bliver solgt«, siger sporingsgruppens leder.
Der kan være mange flere penge at hente
Bagmandspolitiets chef er ikke et øjeblik i tvivl om, at der er mange flere millioner at hente, hvis sporingsgruppen bliver styrket de kommende år. Om det sker afhænger af bevillingerne til Jens Madsens styrker.
»Der er næsten ingen grænser for, hvor mange folk man kan sætte ind på denne opgave. De foreløbige resultater tyder på et stort potentiale, og jeg tror, at en mandskabsmæssig ressourcetilførsel vil betyde en tilsvarende stigning i antallet af beslaglæggelser«, siger Jens Madsen og tilføjer:
»Jeg mener, at det er den rigtige vej at følge, når det gælder indsatsen mod organiseret, økonomisk kriminalitet, at vi går efter bagmændenes penge, bytte og værdierne. Det er også den udvikling, vi ser internationalt, hvor mange lande efterhånden har etableret sporingsgrupper« . Har du bedt regeringen om flere penge til din sporingsgruppe?
»Det ønsker jeg ikke at kommenterer i offentligheden«.
