Det var formentlig rygning, der var skyld i søndagens dødsbrand i Tønder, hvor to unge mænd mistede livet. Det fortæller vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi.
Politiets teknikere har undersøgt rækkehuset i Tønder både søndag og mandag for at finde brandårsagen, og pilen peger på en tabt cigaret eller glød fra rygning.



























