Et forsøg på at lave noget euforiserende stof førte i aftes til, at fire unge mænd blev forbrændte - to af dem alvorligt - ved en kraftig eksplosion i en lejlighed på Spurvevej i Fjerritslev.
»De har forklaret, at de var ved at forædle noget hash i køkkenet, og i den proces skulle de bruge lightergas. Men pludselig eksploderede det«, fortæller vagtchefen ved Nordjyllands Politi.



























