Når støtten fjernes til hivsmittede blødere, føler de, at regeringen har glemt, at de faktisk er i live. Det mener næstformand i Danmarks Bløderforening Tove Lehrmann, efter at indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil fjerne den årlige bevilling, der bliver givet til rådgivning og støtte af blødere, der blev hivsmittede i 80'erne. »Jeg håber ikke, at dette viser det offentliges holdning til den gruppe mennesker: At man helst vil glemme den katastrofe, der skete i 80'erne«, siger Tove Lehrmann. Pengene, der gives årligt til rådgivning og bl.a. netværksaktiviteter, har været på en halv million kroner, men er siden blevet sat ned til 250.000 kr. Og nu ønsker Lars Løkke Rasmussen så at fjerne bevillingen helt. De har tre sygdomme Tove Lehrmann er ked af, at hivsmittede blødere risikere at miste deres økonomiske støtte til rådgivning, da denne denne gruppe mennesker har et særligt behov for støtte. »De er født med blødersygdommen, og så har de fået hiv og hepatitis via deres medicin. De har altså tre alvorlige sygdomme på en gang. Og de får alle sammen meget medicin, og de fleste har store bivirkninger«, siger hun. Det er jo en meget lille gruppe mennesker. Hvordan kan det være, de skal have specialrådgivning og støtte? »Det er en særlig situation. De blev smittet, fordi de skulle tage deres livsvigtige medicin, og man havde fra det offentlige sundhedssystems side svigtet ved at undlade at kontrollere medicinen. Derfor besluttede politikerne i 80'erne, at de skulle hjælpes, og det skal det offentlige blive ved med nu«, siger hun. De får allerede pengeDe 27 mennesker får jo allerede penge via blødererstatningsfonden - hvorfor er det ikke nok? »De penge, de får via erstatningsfonden, er individuel støtte, det vil sige faste udbetalinger. Men erstatningsfonden finansierer ikke rådgivning, netværksmøder eller seminarer. Og den her gruppe har brug for speciel rådgivning«, siger Tove Lehrmann. Hun frygter samtidig, at Blødererstatningsfonden har en stakket frist. Den skal egentlig ifølge planen i 2010, fordi man regnede med, at der ikke ville være flere overlevende hivsmittede blødere fra 80'erne. »Men der er stadigvæk 27, der er i live. Og med de signaler, vi får nu fra politisk side, om, at 27 ikke er ret mange mennesker of så videre. Så frygter jeg også, at man vil lade være med at forlænge blødererstatningsfonden, selv om der stadigvæk er hivsmittede blødere, der har brug for støtten«, siger hun.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























