Dansk officer forsvarer tortur

Lyt til artiklen

Tortur er »meget beklageligt, men desværre nødvendigt«. Sådan sagde oberstløjtnant Poul Dahl, Prinsens Livregiment, til Søndagsmagasinet på DR om billederne af amerikanske soldater, der udøver tortur mod irakiske krigsfanger. Men tortur-metoderne skal bare ikke ud i offentligheden: »Man har ikke fra ledelsens side gjort sin informationsmanagement ordentligt. Det er helt klart, at det her ikke egner sig til det offentlige forum. Vi kan ikke lide at se folk blive fornedret eller pint og plaget. Men hvis det sker, at samfundet - eller dem, der har ansvaret - tager den slags metoder i brug, så skal det ikke ud i det offentlige«, sagde Poul Dahl. Han er tidligere chef for Jægerkorpset og FN i Irak. Røde Kors-leder rystet Røde Kors' generalsekretær Jørgen Poulsen er rystet: »Det er ikke bare uansvarligt. Det er forsvar for krigsforbrydelser. Tortur af fanger er forbudt og kan ikke gradbøjes«, siger han. Center for torturofre er enig Tue Magnussen, Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, er enig: »Det er rystende, at en repræsentant for det danske forsvar kan udtrykke sig i strid med FN's konventioner mod tortur, som Danmark ikke alene har tilsluttet sig, men også stået fadder til. Vi vil opfordre forsvarsministeren til klart at lægge afstand til sådanne udtalelser«. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra forsvarsminister Søren Gade (V) eller forsvarschefen. Presseofficer ved Forsvarskommandoen Henrik Pedersen understreger, at det danske forsvar går ind for at efterleve Genève-konventionerne og derved tager afstand fra tortur.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her