Det føles som 20 graders frost udenfor

Snekaos. Sneen skaber problemer på vejene i dag. I løbet af dagen vil det dog primært være snefygning, der giver problemer, vurderer DMI.
Snekaos. Sneen skaber problemer på vejene i dag. I løbet af dagen vil det dog primært være snefygning, der giver problemer, vurderer DMI.
Lyt til artiklen

Uldtrøjer, halstørklæder og vinterstøvler og huer - det hele skal frem i dag, hvis man skal holde varmen udendørs.

Selv om dagtemperaturen formentlig kun vil snige sig ned mellem 0 og 5 graders frost, så vil det føles langt koldere end som så.

Det forklarer vagthavende ved Danmarks Meteorologiske Institut, Olaf Mathiassen.

»Det vil føles som 15, 20, 25 graders frost i dag på grund af den kraftige blæst. Så det er tilrådeligt at tage godt med varmt tøj på«, siger han.

Mindre sne i dag

Til gengæld bliver det ikke de store mængder ny sne, der vil falde i dag.

»Der kommer snebyger rundt omkring - især ved østvendte kyster. Men det positive er, at det vil tynde ud i nedbøren i dag«, siger Olaf Mathiassen.

SE VEJRUDSIGTEN

»Hovedproblemet i dag bliver derfor ikke ny sne, for der kommer kun ganske få centimeter, men mere det, at der bliver flyttet grundigt rundt på det, der ligger i forvejen. Der vil være en del snefygning, og det bliver en brask vinterdag i dag«, fortsætter han.

LÆS MERE

Driver af fygesne skaber uheld på vejene

Nogle steder i landet ligger der i øjeblikket op til en halv meter sne - det gælder især lokalt på Sjælland, i Nordjylland og i Østjylland.

DSB aflyser stribevis af tog på grund af sneen

Se Politiken.tv: Sådan undgår du at køre galt på vejene:

Elisabeth Astrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her