Før sagen om drabet og de to voldtægter på Amager kom til offentlighedens kendskab, nåede chefen for drabsafdelingen at melde sig syg og resten af kollegerne overvejede at strejke. Det skriver Ekstra Bladet.
Ifølge avisen ville politiledelsen vente med at offentliggøre, at der var fundet dna-spor, der bandt de tre forbrydelser sammen. Af frygt for at skabe ængstelse i befolkningen, skulle der først lægges en pressestrategi.



























