Det blev fatalt for en 69-årig østjysk kvinde, at hun tidligt i morges mistede kontrollen over sin bil.
Østjyllands Politi oplyser, at kvinden omkring klokken 04.40 blev overrumplet af det glatte føre. Bilen snurrede rundt, og hun blev ramt af en 40-årig mand, der kørte i den modsatte retning, og som ikke havde nogen chancer for at undgå ulykken.




























