Politikens ansvarshavende chefredaktør, Tøger Seidenfaden, er godt tilfreds med, at Københavns Politi har valgt at indstille efterforskningen mod Politiken i sagen om avisens offentliggørelse af Thomas Rathsacks bog 'Jæger - i krig med eliten'.
»I denne sene fase af sagen er det en meget lidt overraskende beslutning. I lyset af at der intet er tilbage i sagen mod Rathsack, er det svært at forestille sig, at der skulle være en sag mod Politiken, hvis rolle var at trykke Rathsacks bog. Og det er glædeligt, at politiet også er nået frem til det«, siger Tøger Seidenfaden.



























