Det er nu ganske vist, at Danmark får en landsdækkende hvid jul.
Sådan lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), der melder om udbredt snefald i den sydøstlige del af landet i dag.
I Jylland falder sneen syd for et bælte, der går fra Djursland i Østjylland til Blåvandshuk på Vestkysten. I Østdanmark sner det også de fleste steder.
»Nord for snegrænsen er der tørvejr. Bedringen i vejret breder sig i løbet af dagen østover, men i det sydøstlige Danmark fortsætter snevejret med kraftig vind og fygning«, siger vagthavende meteorolog Jørn Thomsen, DMI.
Snegrænsen flytter sig
I nat vil snegrænsen rykke nordpå igen. Også Fyn og det meste af Sjælland inklusiv København vil få ny sne, men ifølge meteorologerne hos DMI bliver det ikke så store mængder som i det seneste døgn.
Bornholmerne kan derimod se frem til sne hele dagen i morgen, juleaftensdag, og en stor del af 1. juledag.
Sneen vælter ned: Bornholm giver opSamlet set opfylder sneen kriterierne for en landsdækkende hvid jul, hvor mindst 90 procent af landet skal være klædt i hvidt med en snedybde på mere end en halv centimeter.
Og det er faktisk lidt af en bedrift, da vi også havde hvid jul sidste år. Siden 1900 har der kun været hvid jul otte gange og aldrig to år i træk.
»Sidste år kom vi kun marginalt ind over stregen. I år er det med et stort brag. Der er sne over det hele, selv om det ikke er lige meget alle steder«, siger Jørn Thomsen.
SE VEJRET
GUIDE
Husk nød-redskaberne i bilenfortsæt med at læse


























