Politiet på Bornholm anmoder nu beboerne på øen om at udvise »yderste forsigtighed«, hvis der skal tændes for de levende lys eller juledekorationer her midt i katastrofesituationen på øen.
»Man kan ikke påregne, at brand- og redningsvæsen kan nå frem til assistance, hvis det bliver nødvendigt«, siger politiet i en advarsel, som er lagt ud på Bornholms Politis hjemmeside.



























