50 borgere bag social anklage mod Fredericia

Lyt til artiklen

Fredericia Kommune undlod at fjerne en dreng fra hjemmet, selv om socialforvaltningen gennem en årrække fik 20 underretninger om, at drengens mor ikke kunne tage vare på ham. Samme kommune afviste at støtte et bedsteforældrepar, der passede to børnebørn, mens børnenes mor i en række år var indlagt med livstruende sygdom. 50 fredericianere retter dirrende anklagende fingre mod deres østjyske kommune i en bog, og flere af dem tager toget i dag til hovedstaden for at overrække bogen til socialminister Benedikte Kiær (K).
Mor til 11-årig hashryger følte sig afvist
I bogen ’I skyggen af Fredericias smukke volde’ er de anklagende anonyme, men flere har ikke noget imod at stå frem. En af dem, Anni Kristensen, er mor til en dreng, der allerede som 11-årig røg hash og havde voldsomme skoleproblemer. Hun følte sig afvist, da hun troppede op for at få hjælp. I mellemtiden er drengen blevet 15, han ryger endnu mere hash og skal nu i retten for vold og tyveri.

»De sagde, at de ikke kunne gøre noget, før han var 18 år. Når vi spurgte, hvad vi så skulle stille op, svarede de, at det anede de ikke«, siger Annie Kristensen til Politiken. »Kommunen sendte en familiekonsulent, men vi fik aldrig andet end sniksnak. Min dreng havde brug for faste rammer, men konsulenten sagde, at de ikke kunne hjælpe med den slags«, siger moderen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her