Nu får alle ny blodpropbehandling

Lyt til artiklen

Omkring 250 danskere, der rammes af en alvorlig blodprop i hjernen, skal fra næste år kunne få en ny behandling, hvor lægerne fisker blodproppen ud gennem blodårerne. Behandlingen har i en række tilfælde vist sig at være forskellen på, om patienterne dør, får meget alvorlige handikap eller bliver helt raske. En hurtigtarbejdende arbejdsgruppe med læger og ledelse fra Rigshospitalet og universitetshospitalerne i Århus og Odense har i et oplæg til Sundhedsstyrelsen anbefalet, at den nye behandling, som kaldes trombektomi, gøres til et ensartet tilbud i hele Danmark. Patienter blev afvist på Rigshospitalet Sundhedsstyrelsen godkendte indstillingen på et møde i sidste uge. »Alle var enige om at tage fat, og at det skal ske ud fra de internationale retningslinjer, så man kan følge med og sammenligne resultaterne«, siger styrelsens planlægningschef, Lone de Neergaard. Arbejdet tog for alvor fart, efter at Politiken i september havde beskrevet, hvordan dødssyge patienter med en blodprop i hjernen blev afvist på Rigshospitalet, fordi patienterne blev syge uden for normal arbejdstid, eller fordi hospitalet ikke kunne stille et narkosehold.
Alle patienter skal tilbydes behandling
Med Sundhedsstyrelsens beslutning er der lagt op til, at behandlingen skal være et døgntilbud til alle patienter. »Der er en forpligtelse til at tilbyde det til alle patienter. Det skal de tre hospitaler ikke kunne fra den ene dag til den anden, men de skal se at få det etableret«, siger Lone de Neergaard. Rigshospitalet vil nu bede Region Hovedstaden om penge til beredskabet, siger lægelig direktør Jannik Hilsted. På Glostrup Hospital har lægerne ofte fået et afslag, når de har forsøgt at få Rigshospitalet til at hjælpe patienter med en stor blodprop i hjernen. »Det er godt, at det endelig kommer på plads«, siger overlæge Helle Iversen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her