Gense årets mest populære tv-indslag

Lyt til artiklen

Politiken.tv's journalister gør hver dag deres ypperste for at give dig nyheder, analyser og perspektiv i levende billeder og lyd.

I løbet af 2010 har den indsats udmøntet sig i flere mindeværdige øjeblikke.

Herunder kan du gense de fem mest populære indslag fra året, der snart er forbi.

Vi begynder i Australien, hvor et koncertpublikum i Brisbane fik nok af Whitney Houston.

Whitney triumferede i ny møgkoncert

Superstjernens elendige optræden fik folk til at udvandre fra koncerten, hvilket gentog sig, da den tidligere så velsyngende amerikaner besøgte København.

Lige så stærk en oplevelse havde mange af gæsterne på bordellet Villa Saló.

LÆS MERE Ondskabens bordel ligger på Østerbro

I det grænsesøgende teaterstykke kunne publikum misbruge unge mennesker eller overvære sex, vold og fornedrelse.

Blandt de mest sete tv-indslag var også gennemgangen af en revolutionerende løbestil.

Men ikke alle favoritter tog udgangspunkt i fysisk udfoldelse af den ene eller anden karakter.

YouTube gjorde i 2010 den danske buschauffør Mukhtar Adow Mohamed til verdensstjerne. Den såkaldte virale reklamevideo, hvor hans fødselsdag blev fejret, er blevet set mere end 2,5 millioner gange på videodelingssiden.

Og for nylig kårede et massivt flertal af politiken.dks brugere 'Mukhars Fødeselsdag' til årets bedste YouTube-video.

ÅRETS BEDSTE

Den glade buschauffør var årets YouTube-video

Til slut bevæger vi os fra glædestårer til fyord.

For medierne er blevet en central politisk kampplads. Så meget er sikkert efter indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarders allerede legendariske vredesudbrud rettet mod DR-journalist Kristian Sloth.

10 tumpede fra regeringens top

Den risengrødssultne og noget vredladne minister når op som det femtemest sete tv-indslag på politiken.tv i 2010.

Mads Zacho Teglskov

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her