1 af 20 børn mishandles af forældre

Lyt til artiklen

Hvert 20. barn bliver fysisk mishandlet af sine forældre, men kun en lille del af børnemishandlingen opdages af offentlige myndigheder. Det viser en ny undersøgelse fra SFI, som offentliggøres i dag. SFI har interviewet 3.000 unge på 25 år, og 5,6 procent af dem svarer, at de i deres barndom er blevet udsat for fysisk mishandling som slag, spark, brændemærker, trusler med våben eller lignende.

Men kommunerne opdager kun mishandling af 1 procent af en børneårgang. Og kun 0,12 procent bliver opdaget i forbindelse med hospitalsbehandling.
Ingen opfølgning på mange sager
Selv om kommunerne opdager mishandlingen, er der ingen garanti for, at forholdene forbedres for børnene, fortæller seniorforsker Mogens Christoffersen, der har stået bag undersøgelsen. I 42 procent af sagerne ved sagsbehandlerne, at forholdene forbedres. »Men i 58 procent af sagerne er der ingen kendskab til, om de fysiske mishandlinger var fortsat eller ophørt. Det er foruroligende, at man ikke har en bedre opfølgningsprocedure«, siger Mogens Christoffersen. Undersøgelsen viser også, at 15 procent er blevet udsat for vanrøgt i deres barndom, og at 23 procent af de unge er blevet udsat for psykologisk mishandling som ydmygelser eller trusler om vold.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her