Skraldemænd kæmper mod sne og isglatte villaveje

Udfordring. I et villakvarter i Vanløse kæmper skraldemændene Kaj Bjarne Kiss-Madsen (tv.) og Brian Emanuel Nielsen med  snedriver og glatte fortove.
Udfordring. I et villakvarter i Vanløse kæmper skraldemændene Kaj Bjarne Kiss-Madsen (tv.) og Brian Emanuel Nielsen med snedriver og glatte fortove.
Lyt til artiklen

Vogn 1001 forlader City Renovation i Glostrup for at rulle mod et villakvarter i Vanløse nær København. På papiret tituleres de to mænd i førerhuset som renovationsmedarbejdere. »Men hvis du spørger os, hedder vi skraldemænd«, siger 62-årige Kaj Bjarne Kiss-Madsen bag rattet. Arbejdstøjet er neongrønt, rullekraven blå og fuldskægget gråsprængt. På sædet ved siden af sidder kollegaen Brian Emanuel Nielsen. 41 år og med tophue. »Der er godt nok uhyggelig glat«, konstaterer Kaj Bjarne Kiss-Madsen efter få minutters kørsel med den 14 ton tunge Mercedes Econic, der med fuld affaldslast kan nå op på 24 ton.

LÆS OGSÅ Flere uheld på spejlglatte veje

Landet over kæmper skraldemænd med vintervejret. Alene i København har flere af kommunens omkring 350 skraldemænd helt måttet opgive op til 66 gader om dagen. Is på kørebanen og ufremkommelige snevolde på villakvarterernes fortovskanter er nogle af årsagerne.

Første affaldsbeholder får dumpekarakter
Og tilbage i Vanløse svinger Kaj Bjarne Kiss-Madsen nu vognen ind på en sidevej. Allerede foran rutens første grå affaldsbeholder med to hjul uddeler han dumpekarakter. Ganske vist er den trukket væk fra den lille murermestervilla og nogenlunde helt ud til fortovet.

»Men de har ikke taget højde for, at der stadigvæk er sne og glat herude på vejen, men nu tømmer vi den bare alligevel«, siger Kaj Bjarne Kiss–Madsen.

GUIDEFå fire gode snerydningsråd Sekunder senere, efter tømningen, demonstrerer han med udstrakte arme, hvordan grundejeren burde have ryddet en firkant lige foran affaldsbeholderen, videre hen over fortovet og et godt stykke ud på den private fællesvej. Imens traver Brian Emanuel Nielsen videre gennem sneen med de opkørte hjulspor og stopper 20 meter fremme ved næste matrikelnummer. Dem med fire hjul og 600 liter er de værste Kaj Bjarne Kiss-Madsen hopper ind på førersædet, sætter i gear, triller, bremser op og hopper ud igen, mens vognen brummer i tomgang. »Dem med fire hjul på 600 liter er de værste«, forklarer han. Brian Emanuel Nielsen indskyder: »De borer sig ned i sneen«. Kaj Bjarne Kiss–Madsen følger op, mens han tænder en Prince Light: »Du kan slet ikke køre med dem ene mand«. Hovedstaden hårdest ramt Hovedstaden er tilsyneladende hårdest ramt, når det gælder skraldemænd og umedgørlige snedriver og isglatte fortove. Det er i hvert fald konklusionen i en rundringning, Politiken har foretaget til en håndfuld kommuner og renovationsselskaber. I Århus går det nogenlunde. Alligevel har nogle århusianere oplevet forsinkelser med tømningen. »I forbindelse med jul og nytår har folk som regel ekstra meget affald. Derfor forsøger vi selvfølgelig at få tømt ned i videst muligt omfang«, siger Dorthe Hamann, leder af AffaldVarme Århus. Kommunikationschef Claus Hammerich i Odense Renovation bekræfter, at snevejret har voldt problemer. Han har dog en »klar formodning om, at det meste affald er hentet«. Og på Bornholm bliver affaldet »i store træk hentet regelmæssigt«, oplyser Ole Morten Petersen, direktør i Bornholms Affaldsbortskaffelse, Bofa: »Men i dagene med snestorm har der været områder ude på landet, hvor vi simpelthen har måttet kapitulere. Når marker og vej står i ét, så er det ikke forsvarligt«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her