Trods det kølige vejr har hoffet fundet guldkareten frem, når regentparret i dag traditionen tro transporteres gennem hovedstaden fra Amalienborg til Christiansborg.
Dronningen og prinsgemalen skal sammen med kronprins Frederik afholde den sidste af de i alt tre nytårskure, der er en fast del af de første dage i den kongelige kalender.




























