Folkeskolens elever skal tilbydes en børnevenlig udgave af det pc-kørekort, som 150.000 voksne allerede har taget eller er ved at tage, foreslår Dansk Dataforening. Umiddelbart møder kørekortet kun positive reaktioner, skriver Søndagsavisen i denne weekend. Pc-kørekortet skal hjælpe med at sætte konkrete mål for, hvad eleverne lærer om IT i skolen. Det er udviklet til eleverne, så det beskriver færdigheder, som bør være opnået ved udgangen af 3., 6. og 9. klasse. Nyrup taget på ordet »Vi har arbejdet i halvandet år med ideen. Og det skal ses som et forsøg på at tage statsminister Poul Nyrup Rasmussens (S) på ordet med hans vision om, at Danmark skal være verdens førende IT-nation«, forklarer studielektor Soini Kari, formand for den styregruppe under dataforeningen, der har udviklet idéen. Eleverne modtager et plastikkort som bevis, hvis de tager pc-kørekortet. I 3. og 6. klasse er det klassens lærere, der bestemmer, om kortet skal erhverves, og man kan ikke dumpe. Pc-kørekortet i 9. klasse fås efter en formel prøve, der er udviklet af Dansk Dataforening. Formanden for forældreorganisationen Skole & Samfund, Thomas Damkjær Petersen, ser meget positivt på forslaget Han fremhæver, at det bygger videre på noget, der er kendt blandt de voksne. Motiverende »Jeg tror, at det virker motiverende for mange skolebørn, at de kan få et håndgribeligt bevis i form af et plastikkort«, siger Thomas Damkjær Petersen. Også Danmarks Lærerforening finder idéen fornuftig, selv om man ikke ønsker at vurdere et program, som man endnu ikke har hørt om i detaljer. Dansk Dataforening har indgået et samarbejde med Gyldendal, der sikrer, at der er mindst et sæt brugbart undervisningsmateriale til pc-kørekortet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























