Landets beredskaber har lynende travlt med at holde styr på smeltevandet fra de mange snedriver rundt om i landet. Beredskabsstyrelsen har i det seneste døgn ydet assistance 23 gange.
Dertil kommer de mange opgaver, som håndteres lokalt af kommunerne og private firmaer, som for eksempel Falck. Og meteorologerne varsler mere tøvejr, så myndighederne forventer, at også de kommende dage kan stå i smeltevandets tegn.



























